Stangbygning

Stangbygning og reparation

 

Stangbygning var engang meget udbredt i Danmark, men det er det ikke længere, og som med så meget andet gør-det-selv er der heller ikke et økonomisk incitament for selv at bygge sine stænger. Den eneste, og efter min mening, vigtigste grund til selv at give sig i kast med projektet er, at man således har den kunstneriske frihed til at give sine stænger et personligt præg.

 

Selv om man måske ikke lige har ambitioner om, at bygge en stang op fra grunden, så får man som lystfisker som regel på et eller andet tidspunkt brug for, at få foretaget en nødvendig reparation på en stang, som man er glad for og nødigt vil undvære. Og hvorfor så ikke gøre det selv?

 

Enkelte grejbutikker tilbyder fortsat, at kunderne kan få skiftet et topøje eller en defekt løbering, og det er da heller ikke særlig dyrt. Det kræver indledningsvis ikke det store udstyr at udføre den slags reparationer selv, og hvem ved, måske får du blod på tanden og får lyst til at kaste dig ud i større projekter når først du har prøvet det.

 

Jeg vil i det efterfølgende forsøge at vise, hvordan man selv udfører de mest almindelige reparationer på sine stænger. Billederne til højre følger beskrivelsen herunder. Klik på hvert enkelt billede for at forstørre det.

 

Udskiftning af løbering

 

Alle har på et tidspunkt prøvet det - i hvert fald hvis de fisker meget - stangen har fået slag, enten fordi den er tabt på stenene på kysten, eller på anden måde har lidt overlast - en eller flere løberinge eller stangøjer er ødelagt. Den mest almindelige skade på en løbering er, at den keramiske foring, kaldet SIC, er revnet eller splintret, til stor skade for linen.

 

Der er ikke noget at gøre, løberingen skal udskiftes, og det kan man med lidt snilde og håndelag nemt gøre selv.

 

Indledningsvis kræver det, at du har et sted du kan udføre reparationen, enten et arbejdsværelse eller et lille værksted. Køkkenbordet kan også bruges i en snæver vending, men tjek lige med fruen først. Det kan varmt anbefales, at man laver et par støtter af noget affaldstræ, så stanghalvdelen kan ligge på disse mens man arbejder.

 

Dernæst skal den defekte løbering fjernes, uden at gøre skade på stangen. Det gøres med spidsen af en hobbykniv, som man forsigtig skærer gennem beviklingslak og bevikling langs med øjefoden. Der skal skæres flere gange i det samme spor, og man kan tydeligt mærke, når man begynder at skære i beviklingen, og så er det på tide at passe på, så man ikke rammer klingen.

 

Når man har gennemskåret lak og bevikling kan man vippe løberingen til siden og på den måde brække resten af beviklingen og lakken af på en gang.

 

Tilbage på klingen sidder der nu rester af beviklingslakken, og den skal fjernes inden en ny løbering monteres. Jeg vælger at bruge hobbykniven, som jeg forsigtigt skraber den gamle lak af med, igen uden at beskadige klingen. Når klingen er ren kan støv og lakrester med fordel fjernes med lidt sprit på en klud.

 

Så skal den nye løbering monteres, og de fleste - jeg selv inklusive, som i sin tid er startet med stangbygning, har bøvlet med diverse former for tape og lignende til at fixere løberingen på klingen. Lige indtil en dag jeg på nettet så et tip, der virker væsentligt bedre, nemlig en overklippet elastik, trukket gennem et rør som en løkke, som derefter virker som et justerbart spændebånd - genialt.

 

Når løberingen således er placeret kan man begynde beviklingen.

 

Lad det være sagt med det samme - sytråd og anden lignende tråd, som ikke er beregnet til formålet - kan ikke bruges. Vil man have et godt resultat er man henvist til at købe rigtig beviklingstråd, som er fremstillet af stærk nylon, og som ikke flosser i overfladen. Til almindelige lette spinnestænger/fluestænger benyttes den såkaldte A-tråd.

 

Når man skal til at bevikle kan man med fordel benytte en af de trådholdere, som fluebindere bruger når de binder fluer. På den måde kan man hele tiden holde tråden stram, og det er vigtigt når man skal lave en tæt bevikling. Det først man gør er, at man låser tråden på klingen ved at tråden lægges over den korte ende, hvorefter man giver den korte ende et par beviklinger inden den skæres over med en skarp hobbykniv.

 

Så er det bare at bevikle derudad - man drejer klingen med den ene hånd, mens tråden styres med den anden hånd. Det gælder om at være omhyggelig, for beviklingerne skal ligge helt tæt og stramt, og de må ikke på noget tidspunkt krydse hinanden.

 

Vær specielt omhyggelig når du når til øjefoden så overgangen bliver pæn og glat.

 

Når man nærmer sig slutningen af beviklingen er det tid at tænke på, at beviklingen skal låses, og det gør man nemmest ved at benytte et stykke stift snor, eller endnu bedre et stykke nylonline. Det gælder om at lave en løkke, som man placerer som vist på billedet herunder, og som man derefter indrager i de sidste ca. 10 omgange af beviklingen.

 

Jeg har lavet mit eget lille specialværktøj, bestående af et lille plasticrør, hvori jeg har fæstnet et stykke fletline.

 

Når man således har lavet den sidste bevikling, så klippes beviklingstråden over, og enden af denne føres gennem løkken og holdes stramt. Derefter trækker man i løkken og trækker trådenden gennem de sidste beviklinger man lavede, hvorved man låser tråden mellem bevikling og klinge.

 

Herefter holder man trådenden stramt, mens man forsigtigt skærer den af med en hobbykniv helt nede ved beviklingen - pas på ikke at ramme beviklingen med kniven, for så skal man begynde forfra.

 

Nu skulle du gerne have en bevikling, der sådan ud - klar til lakering.

 

Lakeringen af beviklingen er ikke noget svært projekt, men det kan godt drille lidt i starten. Det vigtigste er, at man bruger den rigtige lak, og der er kun en rigtig lak til formålet, nemlig en 2-komponent epoxylak specielt fremstillet til lakering af beviklinger. Der findes forskellige mærker på markedet, og om lakken hedder Flex Coat, U40 eller Threadmaster er af mindre betydning.

 

Jeg bruger i dag den lak, som efter mine egne erfaringer er den bedste, nemlig Threadmaster. Den er nem at arbejde med, den gulner ikke på samme måde som andre mærker jeg har prøvet, og den er ikke så slem til at danne luftbobler.

 

Lakken består af en resin og en hærder, som skal blandes i forholdet 1:1, og det er vigtigt, at man følger brugsvejledningen til punkt og prikke. Det allervigtigste er, at man sørger for, at arbejdet med lakken og den efterfølgende tørreproces udføres i et rum, hvor temperaturen er minimum 20 grader, helst 22 grader.

 

Når lakken er blandet op har man ca. 30 minutter til at arbejde med den inden den bliver så tyk, at det ikke længere kan lade sig gøre. For en øvet er 30 minutter rigeligt til at lakere 9 beviklinger på en spinnestang, og der er således tid nok til at øve sig på en eller to beviklinger for en nybegynder.

 

Jeg har valgt at bruge en fin flad pensel til påføring af lakken, det giver efter min mening det bedste resultat. Det gælder også her om at finde balancen og påføre lakken i et tykt og jævnt lag, ikke for meget og ikke for lidt. Kig på resten af stangens beviklinger og prøv om du ikke kan ramme den samme mængde lak.

 

Jeg kan ikke anbefale at bruge tape til afdækning af beviklingen, og det bedste og pæneste resultat nås ved at holde tungen lige i munden når man påfører lakken. Sørg for at lakken rækker 1-2 mm ud over beviklingen og smelter sammen med klingen.

 

Når lakken er påført og du er tilfreds med resultatet, så skal lakken tørre, og alt efter rumtemperatur er lakken flydende i ca. 4 timer. Jeg laver i perioder en del stænger og reparationer, og derfor har jeg bygget en tørremaskine, der kan rotere ved hjælp af en 220 V grillmotor. Den kan tørre 4 stanghalvdele ad gangen, og så behøver jeg ikke gå og holde øje med stængerne så længe.

 

Hvis man blot skal lave en lille reparation hvert andet år, er der naturligvis ingen grund til at bygge sådan en anordning, og så kan man med fordel benytte en papkasse el. lign., hvor man har skåret et par hak i kanten, så stangen kan hvile der.

 

Lakken skal jo fordeles ensartet på beviklingen, og derfor skal stangen jævnligt drejes. En tommelfingerregel siger, at de første 2 timer skal stangen drejes en halv omgang hvert 15. minut, og de næste 2 timer hvert 30. minut. Det kræver altså, at man holder øje med stangen næsten hele tiden.

 

Det kan formentlig virke vanskeligt og omstændeligt for nogen, men hvis man tør kaste sig ud i det vil man som regel erfare, at det er det slet ikke. Og hvis man har en stang man altid bruger og ikke kan undvære, så er det jo rart, at man hurtigt kan få den gjort "køreklar" igen i en fart, såfremt uheldet en dag skulle være ude.

 

Nyttige links til materialer:

 

Løberinge og beviklingstråd

 

Beviklingslak

 

Jeg kan iøvrigt anbefale bogen "Lær-Gør-Det-Selv-Grej" af Niels Vestergaard, der af mange opfattes som "biblen" på området.

 

Nem og hurtig udskiftning af topøjet

 

Det sker før eller siden i løbet af et lystfiskerliv, i de fleste tilfælde sker det flere gange - det bliver nødvendigt at skifte topøjet på stangen. Men fortvivl ikke, for en udskiftning er nem og hurtigt og alle kan være med her.

 

Sørg først for at fiksere stangen, helst i en skruestik. Det siger sig selv at man ikke skal spænde skruestikken ret hårdt om stangen, det skal blot være sådan at stangen sidder fast under operationen.

 

Nu gælder det om at få opløst eller blødgjort den lim, som holder topøjet fast, og det gøres ved hjælp af varme. *ADVARSEL* Kulfiber kan ikke tåle ret meget varme, så det gælder om kun at varme så tilpas længe at limen løsner sig. Det sikrer man sig bedst ved at bruge en spidstang til at holde om topøjet med, samtidig med trækker let i øjet mens man varmer det op. Jeg har valgt at bruge en lille gasbrænder, men man kan også bruge en lighter. Efter få sekunder vil limen blive så varm, at øjet kan trækkes af stangspidsen.

 

Undgå helst, at flammen kommer for tæt på beviklingen lige under topøjet, for det kan sagtens lade sig gøre at udskifte topøjet uden at skulle udskifte beviklingen også.

 

Fjern eventuelle limrester med en hobbykniv, påfør lidt 2-komponent lim på stangspidsen og monter det nye øje. Færdigt arbejde. Et nyt topøje koster ca. 40-50 kr., alt efter størrelse og type, så det er ikke nogen stor udskrivning og således heller ikke nogen stor og kompliceret operation.

 

 

Reparation af korkhåndtag

 

Før eller siden i løbet af ens lystfiskerliv vil man opleve, at det før så smukke og glatte korkhåndtag på den foretrukne stang er blevet både grimt og hullet. Hullerne findes naturligt i korken, især på den såkaldte standardkork, som langt de fleste stænger er udstyret med i dag. Man ser tit grejproducenterne bruge termer som "luksuskork" og kork af "højeste kvalitet", men faktum er, at selv stænger i 4000-6000 kr. klassen, ex. Shimano Lesath, er forsynet med kork af mellemkvalitet, hvor de værste huller er spartlet med en speciel spartelmasse. Denne spartelmasse falder ud med tiden, og så opstår hullerne.

 

 

Der er heldigvis råd for den slags, og det er tilmed så nemt at alle kan være med. Først skal man have fat i noget korksmuld, og hvis man ikke selv bygger stænger og således har adgang til kork, så laver man nemmest noget smuld ved at bearbejde en vinprop med et stykke sandpapir korn 240. Herved får man noget fint smuld, som man blander med celluloselak, eller fluebindingslak om man vil. Blandingen skal have konsistens som tyk grød.

 

Når blandingen er lavet er det bare med at spartle alle huller og ujævnheder med en spartel. Herefter skal det tørre i ca. 30 minutter. Til sidst er det blot at slibe reparationsstedet, først med korn 240, derefter korn 500 og hvis man vil have håndtaget ekstra blødt og lækkert kan man slutte af med korn 1200. Til allersidst kan man give håndtaget Corkseal, som kan købes i nogle grejbutikker, og som forsegler korken mod snavs og fiskeslim.

 

Resultatet taler for sig selv. Efter sådan en behandling holder håndtaget sig pænt et par sæsoner.

 

 

Renovering af spinnestang

 

De fleste inkarnerede lystfiskere har en eller flere stænger, som de ofte bruger, sådan har jeg det i hvert fald selv og man vil på den baggrund også gerne passe på disse stænger. Derfor kan der efter mange års brug være behov for en hel eller delvis renovering, og det kan man man heldigvis også gøre selv, såfremt man da har mod på at kaste sig ud i det.

 

Jeg vil i det følgende forsøge at beskrive arbejdet med en delvis renovering af en 9-fods spinnestang, en Hardy Seatrout, der jo som de fleste nok ved, har en del år på bagen, hvilket da også fremgår af stangens fittings.

 

Nogle vil formentlig være af den opfattelse, at det grænser til helligbrøde eller sågar hærværk at ændre på en Hardy stang, men stangen er, efter både min og ejerens opfattelse, ikke tidssvarende eller særlig bekvem når det gælder praktisk fiskeri.

 

For det første er stangen forsynet med 2-benede såkaldte "bro-øjer" udført i forniklet stål, og således uden foring af nogen art. Ikke ligefrem det bedst anvendelige til vor tids fletliner.

 

Dernæst er hjulholderen udført i aluminium, og det er under ingen omstændigheder rart at holde på i den kolde tid, ligesom flere med disse hjulholdere har haft problemer med forskruningen, som gik stramt.

 

Det er selvfølgelig et spørgsmål om smag, men afslutningen på forhåndtaget er heller ikke den pæneste.

 

Jeg havde med ejeren på forhånd aftalt, hvor meget der skulle laves, og det endte med en konvertering fra 2-benede øjer til de lettere 1-benede SIC-øjer, nyt forhåndtag og ny hjulholder i grafit, samt et blinkhvil, som Hardy uvist af hvilken grund aldrig har monteret deres Seatrout stænger med.

 

Det mest omstændelige ved en renovering som denne er, at der skal konverteres fra 2-benede til et-benede øjer, for det efterlader jo spor efter det ekstra ben, og disse spor skal slettes først.

 

I forbindelse med fjernelse af de gamle øjer (fremgangsmåde omtalt i et tidligere afsnit herover) vil der blive mere eller mindre af den gamle lak tilbage på klingen. Det skal naturligvis fjernes først, og her bruger jeg gerne sandpapir fra korn 240 og helt op til korn 500. Øvelsen går ud på kun at fjerne den gamle beviklinglak uden at slibe ned i klingen.

 

Herefter skal sporene efter "det ekstra ben" skjules bedst muligt, og til det formål bruger jeg Gudebrods vandbaserede stanglak. Jeg påfører flere tynde lag med en finger, og lakken skal tørre ca. 4 timer mellem hver påføring.

 

Som det fremgår af billedet herover, så fremstår lakken mælkehvid, men så snart den tørrer vil den være transparent. Når man er tilfreds med resultatet er man klar til at gå videre.

 

Det siger sig selv, at man ikke kan montere de nye øjer før man er færdig med hjulholder og forhåndtag, så det er næste skridt i renoveringen.

 

Først skal den gamle kork fjernes fra klingen, og det gør jeg forsigtigt ved hjælp af en hobbykniv - igen drejer det sig om ikke at beskadige klingen, og i særdeleshed heller ikke sig selv!

 

Når korken og beviklingen foran håndtaget er fjernet ser klingen sådan ud. Næste skridt er fjernelse af hjulholderen, som i de fleste tilfælde er så godt og solidt monteret, at man ikke bare uden videre kan vride den af. Igen handler det om, at man ikke beskadiger klingen, og jeg vil på det skarpeste opfordre til, at man ikke forsøger at vride hjulholderen løs med tænger eller lignende. Nogen foretrækker at behandle hjulholderen med kogende vand, men da man ikke på forhånd ved, hvad producenten har anvendt til limning af hjulholderen vil jeg heller ikke foreslå den fremgangsmåde.

 

Jeg har derfor valgt den "sikre" metode, nemlig at skære hjulholderen op på langs med en minivinkelsliber. Det går hurtigt, og med lidt forsigtighed går det kun ud over hjulholderen.

 

Herefter kan man fjerne hjulholderen uden at gøre skade på klingen. Som det ses på billedet har hjulholderen været fikseret på klingen med en foring af kork, og man kunne sagtens lade denne foring sidde, men nu passer den ikke med diameteren på den nye hjulholder, og derfor fjernes også foringen.

 

Jeg har lagt en ny foring til fiksering af hjulholderen, og dette er gjort med malertape, der er rullet stramt omkring klingen i en tykkelse der passer til hjulholderens diameter.

 

Der findes ikke noget værre end at renovere en stang, for blot at konstatere, at hjulholderen pludselig løsner sig under praktisk fiskeri. Det kan man gardere sig imod ved at sikre sig, at hjulholderen er behørigt fastgjort med 2-komponent Araldit, der smøres på foringerne inden hjulholderen trækkes på plads.

 

Jeg har i samråd med stangens ejer monteret en original Fuji hjulholder i grafit, og som det ses på billedet har jeg forsynet den nederste del af hjulholderen med et stykke malertape. Det har jeg gjort af 2 årsager, den første er at afdække for eventuelt overskydende Araldit, og den anden er, at jeg som noget af det sidste skal spartle og slibe korkhåndtaget, og så er hjulholderen på den måde skånet for ridser o.lign.

 

Læg iøvrigt mærke til, hjulholderens gevind vender fremad. Mange stænger blev i sin tid bygget således, at gevindet vendte bagud, og det er ikke så rart at holde på når man fisker. Vender det derimod fremad, så slipper man for at holde på det, og det er bestemt mere behageligt.

 

Det næste trin i renoveringen er et nyt forhåndtag, og til det bruger jeg 3 korkringe, der alle er 3 cm i længden, 32 mm i diameter, og med et centerhul på 6 mm. Da klingen er 12 mm på det sted, hvor forhåndtaget skal være, så skal centerhullet udvides, og til det formål bruger jeg en såkaldt "reamer", som jeg selv har lavet af et stykke gammel kulfiberklinge, hvorpå jeg har limet noget smergellærred i korn 80. Med dette værktøj bearbejder jeg hullet i korkringen fra begge sider indtil diameteren passer. Hullet skal være lig akkurat så stort, at korkringen kan trækkes på plads uden at bruge for mange kræfter.

 

Når korkringene er tilpasset kan de én for én tilpasses på klingen og limes sammen. Til limingen bruger jeg Polyurethan lim, eller PU-lim om man vil, der hærder på 24 timer ved hjælp af luftens fugtighed.

 

Der skal lim på både klingen og på korkringene, og man kan med fordel dreje ringene mens man trykker dem sammen, og på den måde fordele limen på fladerne.

 

Herefter skal korkringene sættes i spænd mens limen hærder, og til det formål har jeg fremstillet en "korkpresse" af 2 stykker træ, 2 stk. 5 mm gevindstænger og 2 stk. 5 mm vingemøtrikker. Det hele spændes sammen og limen skal nu hærde i 24 timer.

 

Det næste step er, at forhåndtaget skal formgives, og der er flere måder at gøre det på. Jeg har valgt at spænde stanghalvdelen op i en opstilling med en boremaskine med variabel hastighed, hvormed jeg kan rotere stangen mens jeg holder et stykke sandpapir på håndtaget.

 

Denne arbejdsproces er beskrevet indgående i Niels Vestergaards bog "Lær-Gør-Det-Selv-Grej", som enhver med den interesse burde eje. Jeg har valgt ikke beskrive processen nærmere, for der er flere måder at gøre det på, og jeg vil derfor nøjes med at henvise til den omtalte bog, der koster den beskedne sum af 98 kr., men som er meget mere værd.

 

 

 

Færdigt arbejde!

 

Når håndtaget er formet er det tid til at montere øjer, bevikle og lakere disse. Som det ses på billedet har jeg monteret en skulderkappe i nikkelsølv foran håndtaget, efterfulgt af en bevikling. Jeg synes det giver en pæn og harmonisk overgang mellem håndtag og klinge.

 

Stangen er nu blevet mere tidssvarende, forstået på den måde, at den nu er opgraderet til nutidens superliner, ligesom hjulholderen er blevet væsentlig mere brugervenlig, både at holde på, men så sandelig også at arbejde med, for der findes ikke noget værre, end en fastfrosset hjulholder af metal.

 

Hardy Seatrout 9' 5-20 gram, nænsomt restaureret uden for mange og for store omforandringer - et gør det selv projekt der er indenfor rækkevidde for de, der måtte have modet og lysten til at gå i gang.

Klik på billederne for at forstørre

Copyright © Stevnsfisker.dk 2008 -2016