Generelt

Kontrollér stangens løberinge jævnligt

 

 

Det hænder jævnligt, at stangen vælter, enten når vi er på kysten eller når den står op af bilen, og ikke så sjældent sker det, at ét af stangens øjer - eller løberinge, rammer en sten eller noget andet hårdt, hvilket medfører en ødelagt ring.

 

Det er bare ikke altid vi opdager det, og en defekt foring i en løbering kan i løbet af ingen tid tage livet af en fletline, med deraf følgende tab af fisketid og endegrej. Det er derfor en god idé, at man lige kontrollerer stangens løberinge ekstra godt når man har være uheldig med stangen, for det er ikke altid ved første øjekast man opdager skaden.

 

Den viste løbering herover sad på min sædvanlige Daiwa Super Shinobi stang, og jeg havde ikke opdaget skaden før jeg ved et tilfælde så den da jeg var ved at rigge til på en fisketur. Så reelt ved jeg ikke, hvornår skaden er opstået.

 

Men sådan en skarp kant i en keramisk foring kan virkelig gøre det af med en fletline på meget kort tid, så skift løberingen snarest muligt, eller brug en reservestang indtil du får repareret stangen.

 

Hvis du vil vide, hvordan du skifter en løbering, så finder du en udførlig vejledning i afsnittet om Stangbygning.

 

Tag dine fangstbilleder ved vandet

 

De fleste kystfiskere jeg kender fotograferer deres fisk som en slags år for år dokumentation. Nogle vælger også at dele deres fangstbilleder med offentligheden på f.eks. Facebook.

 

Desværre ser man alt for ofte de såkaldte "køkkenbordsbilleder", hvor fisken er foreviget, kækt liggende henslængt på et spækkebræt på den mosgrønne bordplade i højtrykslaminat, og i baggrunden de bæ-brune klinker fra 60´erne. Sådan et foto gør fisken alt andet end ære, snarere tværtimod, og det er synd for både fisk og fanger, men så sandelig også for beskueren som udsættes for sådan et billede.

 

Gør det i stedet til en vane at have kameraet med på fisketuren, og skulle man fange en fisk, så gælder det om at fotografere den hurtigst muligt efter aflivningen, for der tager den sig allerbedst ud. I dag fylder digitalkameraerne næsten ingenting, og så er flere af dem faktisk vandtætte. Samtidig er prisen også ganske overkommelig, og der er således næsten ingen gangbar undskyldning for de føromtalte køkkenbordsbilleder. Mange er også begyndt at bruge deres smartphone, og især Iphone og Samsungs dyre modeller har rigtig gode indbyggede kameraer, der er i stand til at tage billeder i høj kvalitet. Sidst men ikke mindst er der jo også spejlreflekskameraet, men det er lidt mere omstændeligt at slæbe med på fisketuren.

 

Hvis man er mere entusiastisk omkring fotografering, så kan man som jeg, medbringe et spejlreflekskamera, som er det ypperligste når man skal tage gode billeder i høj kvalitet. Det kræver naturligvis, at man er i stand til at beskytte det for vind og vejr, og til dette formål kan man anskaffe sig en vandtæt rygsæk, eller eventuelt bruge en drypack i en almindelig rygsæk, da vandtætte rygsække ofte er ganske bekostelige.

 

Hvis man ikke gider at slæbe på et spejlreflekskamera, så er der i dag en række rigtig gode kompaktkameraer på markedet, og ét af dem kan ses herover. Jeg bruger begge kameraer til mine natur- og fiskebilleder, samt til optagelse af video.

 

Jeg er langt fra noget fotografisk geni, men jeg sætter en ære i at tage billederne af mine fisk på selve fangstpladsen, for det er ligesom om, at det er der fisken hører hjemme. Skulle man være så heldig at fange sit livs fisk, så vil da være ærgerligt, at man ikke har mulighed for at tage en stribe gode billeder af fangsten, for det er jo ikke noget man kan gøre om.

 

Stenskred på klintekysten

 

Hvert eneste år indtræffer der adskillige tilfælde af større eller mindre sten- og/eller kridtskred på klintekysten, både på Stevns og på Møn. Nogle få fiskere jeg har mødt mener ikke at man skal være bange for den slags, men det er heldigvis et fåtal der tager så let på et så farligt fænomen. De fleste udviser heldigvis den fornødne respekt.

 

Man skal selvfølgelig ikke lade frygten tage styringen på fisketuren, men hvis man ved lidt om hvorfor disse skred indtræffer, og i særdeleshed hvornår risikoen for skred er størst, så er man i stand til at planlægge sin fisketur uden at udsætte sig selv for en unødig høj risiko på fisketuren.

 

Langt de fleste stenskred sker i vinterhalvåret og det tidlige forår, især i de år hvor der er faldet meget nedbør. Årsagen er simpel og lige til, vandet trænger ind sprækkerne i klintens kridtlag, og når frosten sætter ind fryser vandet i sprækkerne og virker som et brækjern. Når frosten igen forsvinder fra jorden opstår skredene i større eller mindre omfang.

 

Der kan ofte være tale om ganske store skred med tusindvis af tons kridt, jord og sten som pludselig falder ned på kysten, og man bør bemærke sig at klinten nogle steder er mere end 40 meter høj, på Stevns i hvert fald. På Møn er det helt andre højder vi taler om.

 

Nogle steder kan man på klinten ligefrem se, at større eller mindre stykker har revet sig løs og er i overhængende fare for at styrte ned.

 

Men budskabet herfra skal være, at man bør planlægge sine fisketure til klintekysten efter årstiden, og altså ikke opsøge kyststræk med de stejleste klinter i de tidlige forår hvor faren for skred er størst.

 

 

Nedgængere og behandlingen af disse

 

Jeg har tidligere berørt emnet på bloggen, men jeg synes emnet fortjener en fast plads her på siden. Det kan måske være medvirkende til, at vi med tiden ser færre fangstbilleder af disse udlegede fisk.

 

Foråret er traditionelt sæson for nedgængere, nedfaldsfisk, kakkelovnsrør - kært barn har mange navne, og alle disse navne dækker over fisk, som har været oppe i åen for at videreføre slægten i løbet af vinteren. Gydningen har taget hårdt på disse fisk, og det ses tydeligt. Af tydelige kendetegn kan særligt nævnes stort hoved og langstrakt krop med indsunken og slatten bug. Ofte har fiskene også større eller mindre åbne sår, især omkring haleroden.

 

Det er vigtigt at kunne se forskellen på en nedgænger og en velkonditioneret blank havørred, for det er ikke alene udseendet men også den kulinariske værdi der er kraftigt devalueret her.

 

Fanger du en nedgænger, så bør du helt klart genudsætte den nænsomt, helst uden at nette den, eller "panere" den i sand og sten i forbindelse med en fotosession. Skal du absolut fotografere fisken, så gør det i vandet inden fisken afkroges.

 

Fisken på billedet målte ca. 70 cm og ville med normal kondition nemt have vejet over 5 kilo. Den mangler ca. 1 kilo i at nå de 5 kilo. Læg mærke til det store hovede i forhold til den langstrakte krop. Fisken har stadig mange sorte pletter.

 

Disse velmente råd om genudsætning gælder selvfølgelig alle de fisk man ikke ønsker at hjemtage, uanset farve eller fysisk tilstand, og nøgleordet er skånsomhed og mindst muligt stress for fisken. Husk at de gydemodne fisk har en stor og meget krævende opgave foran sig, hvorfor yderligere stress kun er af det onde. Derfor er fisken bedst tjent med hurtigt at blive afkroget UDEN at komme ud af vandet. Har man svært ved at afkroge fisken i vandet, så kan man tage sit fangstnet til hjælp - helst et knudeløst af slagsen.

 

Desværre har man i de senere år kunnet se en stærkt stigende tendens til, at flere og flere lystfiskere har behov for at dokumentere deres fangst, alene fordi de deltager i en konkurrence, der typisk løber over et år og lokker med store grejpræmier til vinderne. På den baggrund kan man i efterårssæsonen næsten dagligt se fotos af mere eller mindre farvede fisk, der ligger på et underlag af forskellig observans, f.eks. grus, en sten m.v. Ofte følges disse fotos af en tekst, f.eks. "fisken blev selvfølgelig genudsat efter endt vejning og fotografering" Dette gentager sig så i det tidlige forår, da er det bare de hårdt trængte nedgængere der må stille op til en vejning og en fotosession med deraf følgende panering i sand og sten, oveni de netop overståede strabadser på gydepladserne med at sikre artens beståen og et godt fiskeri i de kommende år. Sikken en tak at få, og tænk at man som lystfisker kan sætte grejpræmier højere end fiskens ve og vel - jeg forstår det ganske enkelt ikke og jeg kommer heller aldrig til at forstå det.

 

Det siger sig selv, at en sådan behandling af gydemodne fisk og udlegede fisk, ja i det hele taget fisk man har til hensigt at genudsætte ikke er en ansvarlig lystfisker værdig. En genudsætning bør til enhver tid ske så hurtigt som muligt, og så skånsomt som muligt, og hvis fisken alligevel først skal på land, vejes og fotograferes, så kan man ligeså godt lade være med at genudsætte den, idet dens overlevelseschancer på det tidspunkt allerede vil være voldsomt forringet.

 

Den måde en lystfisker behandler sin fangst på siger meget om, hvor langt den pågældende er nået i sit lystfiskerliv.

 

 

Adgangen til klintekysten

 

Selve klintekysten på Stevns er ca. 20 km lang, og klinten er 41 m høj på det højeste sted. Adgangsforholdene til kysten er begrænset til 3 offentlige nedgange med tilhørende p-pladser, nemlig Holtug gl. kridtbrud, Højerup Kirke og Boesdal gl. kridtbrud. Herudover er der et antal privat etablerede nedgange, som i bedste fald kan karakteriseres som vakkelvorne stiger af vejrbidt træværk.

 

Vanskelighederne med at tilgå kysten ved Stevns Klint har fra tid til anden været genstand for debat, oftest fordi nogle få individer fejlagtigt er blevet bibragt den opfattelse, at de privat etablerede nedgange er til fri afbenyttelse. Det er de imidlertid ikke, og det bør man som fisker respektere uden forbehold, idet man krænker den private ejendomsret ved at benytte disse nedgange uden lodsejerens tilladelse.

 

Herfra skal der yderligere lyde en advarsel til de, der med eller uden tilladelse benytter de intermistiske træstiger og lignende - disse er nemlig sjældent vedligeholdt, og ofte er der knækket trin og bærende elementer som selvsagt har svækket konstruktionen. Husk - disse nedgange er næsten dagligt udsat for vind og saltvand, og uden vedligeholdelse er de livsfarlige at benytte.

 

Den store fordel ved kun at benytte de 3 offentlige nedgange er, at hvis man orker at gå et par kilometer, så har man som regel fiskepladsen for sig selv.

 

Parkering

 

Da størstedelen af klintekysten er omkranset at privatejet jord, så giver det naturligt nogle udfordringer i forhold til parkering. Udfordringerne er dog ikke større end at de let kan overvindes, og der er i hvert fald ingen undskyldning for ikke at overholde reglerne. Som udgangspunkt gælder det, at man ikke må parkere på privat ejendom uden grundejers tilladelse, og dette gælder også på private veje.

 

Lovgivningen, i dette tilfælde Naturbeskyttelsesloven, er indrettet således, at en grundejer ikke må forhindre almenhedens adgang til kysten. Dette betyder dog IKKE, at man bare ukritisk må krænke den private ejendomsret, og vade ind over en privat grund for at komme ned til vandet. Man må naturligvis finde et sted, hvor der mulighed for at komme ned til vandet, uden at krænke den private ejendomsret. Et af de steder, hvor almenheden har adgang til kysten gennem privatejet jord er Magleby Skov og Gjorslev Bøgeskov på det nordlige Stevns. Her har alle adgang til skoven, og dermed også til kysten, men KUN til fods eller på cykel. Derfor vil man ved indkørslen til disse skovområder finde skiltet "kørsel med motorkøretøjer forbudt" med tilhørende undertavler.

Disse skilte skal naturligvis respekteres, og hovedårsagen til, at man ikke bare må køre ind i skoven er af hensyn til vildtet og dyrelivet i øvrigt. Godsejeren ser alvorligt på overtrædelser af dette forbud, og træffes en bil i skoven uden lovligt ærinde, bliver der indgivet en anmeldelse til politiet for overtrædelse af Lov om Mark- og Vejfred. Det koster typisk en bøde på 1000 kr. Brug derfor de lovlige parkeringspladser, og gå resten af vejen når du fisker i området.

 

Uanset om man synes, at 1000 kr. er meget eller lidt, så bør vi som lystfiskere til enhver tid respektere de regler der gælder, når vi færdes på privat grund. Husk på, at vi er gæster, og at vi bør opføre os som sådan.

 

Find hullet

 

Med jævne mellemrum ser man på diverse fiskerelaterede fora på Internettet emner som f.eks. "Mine wader er utætte", og ofte fremgår det, at folk har svært ved at lokalisere utætheden. Det er faktisk ganske nemt, og man behøver ikke at gå den tunge og besværlige vej med f.eks. at fylde sine waders med vand, og så vente til vandet siver ud af utætheden.

 

Den letteste og langt den hurtigste metode til at finde en utæthed er, at bruge en kompressor eller en støvsuger, der også kan blæse. Sørg for at have en opløsning af vand og opvaskemiddel klar, og så kan man gå i gang. Når et par waders bliver utætte, så har de fleste en ide om, hvor cirka utætheden skal opsøges, det kan f.eks. være som på billedet herunder, hvor utætheden er i selve sokken på et par strømpewaders. I det tilfælde kan man nøjes med at fylde det ene ben med luft. Med mindre der er tale om et decideret hul, forårsaget af en skarp eller spids genstand, så opstår utætheden som regel i sømmene, og når man har fyldt sine waders med luft, så fugter man det område, som er under mistanke, og hvis der er en utæthed, så vil opvaskemidlet danne nogle fine bobler. Nu kan man markere området, og herefter lappe det med et af de talrige produkter på markedet til den slags, hvor Liquisole nok er det mest kendte.

 

Bogen man bør læse

 

1. oktober 2013 udkom bogen "Havørred refleksioner på kysten", og jeg kan på det varmeste anbefale alle, der måtte have ønske om at udvide deres horisont og blive klogere på deres fiskeri, at købe og læse denne bog. Bogen er et unikt opslagsværk for alle, der dyrker kystfiskeri efter havørred, hvad enten det er med spin eller flue.

 

Der er noget for alle, uanset om man er nybegynder eller en garvet veteran på kysten, og den sidste del af bogen er for de, som ønsker at udvikle deres teknikker yderligere og forøge antallet af landede fisk.

 

Jeg har i forbindelse med bogudgivelsen skrevet en anmeldelse af bogen, som du læse HER

 

 

Giv en hånd med

Det gode fiskeri vi har på Stevns, og Østsjælland iøvrigt, er blandt andet et resultat af det store frivillige arbejde, der er gjort gennem adskillige år i mange af vores vandløb her på det østlige Sjælland.

Arbejdet består i forbedring af gydeforholdene for fiskene, herunder udlægning af gydegrus, udsætning smolt, el-fiskeri af moderfisk o.s.v., altsammen udført af frivillige fra de forskellige sportsfiskerforeninger.

 

Uden dette arbejde kan vi ikke opretholde det gode fiskeri vi oplever i disse år, og det er derfor vigtigt, at der løbende er nogen, som gider at gøre en indsats og give en hånd med i arbejdet for det gode fiskeri.

 

Hvis det er noget for dig, så tag kontakt til din lokale sportsfiskerforening, og selv om foreningerne altid gerne vil have nye medlemmer, så er medlemsskab ikke et krav for at være med i arbejdet. Det vigtigste er nogle villige hænder når arbejdet skal udføres.

 

Jeg er selv med i Køge Sportsfiskerforening, som har et meget aktivt vandplejeudvalg, og 3 ørredførende vandløb, nemlig Køge Å, Tryggevælde Å, og Vedskølle Å, som hver især leverer en stor mængde af de fisk, som vi fanger på Stevns gennem et helt fiskeår.

 

Du finder Køge Sportsfiskerforenings hjemmeside HER

 

Og de er også aktive på FACEBOOK

 

 

Copyright © Stevnsfisker.dk 2008 -2016