Kystwoblere

Kystwobleren har, i lighed med de fleste andre typer agn, sine tilhængere og modstandere, men en af de helt store fordele ved kystwobleren er, at den er 3-dimensionel og bedraget er således næsten perfekt. Hvad fisken ser er hvad den får, populært sagt.

 

En anden god egenskab ved kystwobleren er, at den både er langtkastende og kan fiskes højt i vandsøjlen, og på Stevns har man i årevis benyttet store sortmalede kystwoblere a la Sandgrævlingen til fiskeriet i de lune sommernætter.

 

Den tredje fordel ved kystwobleren er, at den kan fiskes langsomt, hvilket er en stor fordel i det tidlige forår, hvor fiskene er sultne men træge på grund af det endnu vinterkolde vand.

 

 

Mange lystfiskere har i årenes løb gået og puslet med at lave deres eget grej, og de gør det skam stadig, jeg selv inklusive. De der har læst Jens Ploug Hansens bog "Kystfiskeri efter havørred" vil sikkert huske afsnittet om Falster og det legendariske makkerpar, Hans Kristensen og Børge Nottleman, der i 1950´erne var pionerer i kystfiskeriet efter havørred langs Falsters kyster. I afsnittet er afbilledet en hjemmelavet kystwobler, en tobisimitation, der til forveksling ligner de woblere vi ser i dag.

 

Jeg har gennem flere år syslet med at lave mine egne gennemløbswoblere i træ, et materiale som jeg holder meget af at arbejde med, og som med den rigtige behandling er fantastisk holdbart. Jeg har brugt, og bruger til stadighed mange mange timer med at fremstille egne woblere, og jeg laver primært tobisimitationer da disse efter min mening er de mest eftertragtede af havørreden. Jeg har gennem de sidste par år fanget rigtig mange havørred på egne woblere, og fornøjelsen er lige stor hver gang fisken hugger på det grej man selv har stået og frembragt i sit værksted.

 

I april 2009 fangede jeg en fantastisk flot kystørred på en af mine hjemmelavede gennemløbswoblere, en fisk på hele 6,8 kilo fordelt på kun 78 cm. Det var en ubeskrivelig fornemmelse, at fisken huggede på netop den wobler, som jeg havde brugt så mange timer på at fremstille.

Wobleren skulle senere blive prototypen til min OLR Tobis, som i dag er blevet min foretrukne agn - ja, jeg fisker faktisk ikke med andet.

 

Ligesom med gennemløberne, så er der rigtig mange gør-det-selv folk blandt kystfiskerne, som gennem tiden har været en tur i værkstedet for at lave deres egne woblere.

Der er i dag et forholdsvis begrænset udvalg af kystwoblere, i hvert fald hvis man sammenligner med udvalget af blink, og langt de fleste kystwoblere er masseproducerede og fastmonterede.

Det er iøvrigt heller ikke mit indtryk, at der er ret mange, der ligesom jeg udelukkende sværger til kystwobleren når de er på kysten.

 

Det begrænsede udvalg af kystwoblere, der dels levede op til de egenskaber jeg personligt foretrækker, og dels var lavet efter gennemløbsprincippet, fik mig til at gå i tænkeboks og begynde at udvikle mine egne woblere. Det blev et længere forløb, og nu, adskillige år efter jeg begyndte udviklingsarbejdet begynder det at tage form.

 

Da jeg begyndte udviklingsarbejdet havde jeg selvfølgelig nogle indre billeder af, hvordan jeg ville have mine woblere skulle se ud - "The Master Plan". Under mit fiskeri på Stevns i det tidlige forår havde jeg gennem årene set masser af tobis i en mellemstørrelse på ca. 10 cm, og ikke så tykke. Lige nøjagtig sådan en wobler med de "mål" ville jeg gerne lave, for der fandtes ikke noget der lignede på markedet.

 

Jeg startede med at arbejde i træ, og inden længe opstod behovet for en trædrejebænk i miniudgave, som kunne dreje emner i den krævede størrelse. Det tog alligevel sin tid, for der skulle tænkes over, og arbejdes med vægtbelastning, placering, afbalancering o.s.v.

Heldigvis havde jeg en lille håndfuld testfiskere, der villigt testede de træpløkke jeg lavede, ligesom jeg selv var på kysten i tide og utide for at teste de forskellige modeller.

Jeg har ikke tal på, hvor mange woblere jeg har været nødt til at kassere fordi jeg ikke var tilfreds med dem. Det er en nødvendig del af arbejdet.

 

Selve udviklingsarbejdet skal jeg undlade at komme nærmere ind på, men det viste sig hurtigt, at træ ikke var det mest optimale materiale til en kystwobler, der opholder sig meget under vandoverfladen. Derfor begyndte jeg at støbe i polyester, og senere igen i epoxy.

 

I 2010 kom jeg i kontakt med Ole Gregersen, OG Paint, som jeg fik til at male nogle af mine woblere. Vi fandt hurtigt ud af, at vi hver især kunne drage nytte af at arbejde sammen om lidt produktion, og i dag har vi et godt og frugtbart samarbejde om udvikling og forbedring af produktet.

 

Da jeg gik over til støbning af woblerne i stedet for, opdagede jeg, med hjælp fra Ole Gregersen, at vægtfylden ændrede sig, og det er faktisk således, at vægtfylden på de støbte woblere ligger tættere på vægtfylden for et blink, end for en tradtionel kystwobler, hvilket betyder, at wobleren kan fiskes både hurtigt og langsomt, uden det går ud over bevægelsesmønsteret.

 

Med de 4 eksisterende modeller af OLR woblerne er mit behov for et stykke velfungerende endegrej dækket fuldt og helt, da disse modeller lever op til lige netop de egenskaber jeg stiller krav til.

 

 

Copyright © Stevnsfisker.dk 2008 -2016