Grejet

Grejet

 

Grejet til kystfiskeriet efter havørred er noget der optager de fleste, og i dag er udbuddet af grej til netop denne fiskeform overvældende stort. Vi spinnefiskere går faktisk ligeså meget op i vores grej som fluefiskerne gør, men bølgerne går nok knapt så højt blandt spinnefiskerne når grejet debatteres.

 

Som ved alt andet fiskeri, så gælder det først og fremmest om at sammensætte sit grej rigtigt, hvilket indledningvis vil sige, at hjul og stang helst skal passe sammen størrelsesmæssigt. Om stangen er 8, 9, 10 eller 11 fod er et spørgsmål om smag og mindre væsentligt, for med den rigtige kasteteknik er der i bedste fald kun få meters forskel i kastelængden mellem de forskellige stænger. Mange har fejlagtigt den opfattelse, at hvis de fisker med en lang stang, så kaster de markant længere end de der fisker med en kortere stang.

 

Jeg sværgede en overgang til 10 fods stænger, men efter nogle år har jeg nu definitivt lagt disse stænger på hylden, og nu benytter jeg udelukkende stænger på 8 og 9 fod. Årsagen er som allerede beskrevet herover, at kastelængden stort set er den samme som med en 10 fods, og dernæst er den lavere vægt væsentlig for mig, alene fordi de kortere stænger er mere behagelige at gå med.

 

Fiskeriet langs kysterne på Stevns, Møn og Falster kræver grej af en vis kvalitet og styrke, for som tidligere nævnt, så er chancen for rigtig grov havørred eminent hver eneste gang man er på kysten. Når jeg taler om grov havørred, så mener jeg fisk i størrelsen 5-10 kilo, og sommetider på den "forkerte" side af 10 kilo. Det siger sig selv, at fisk af den størrelse ikke bare overgiver sig uden at give sin banemand kamp til stregen, og det stiller nogle helt naturlige krav til grejets kvalitet og sammensætning. Det nytter jo ikke noget at gå med en tynd UL-stang og et str. 1000 hjul med 0,10 fletline når der er chance for så store fisk, for en sådan fight vil uden tvivl blive alt for lang, og det vil sikkert også ende med både tabt fisk og tabt grej.

 

 

 

Stang og hjul

 

Som de fleste andre kystfiskere har jeg flere stænger og hjul, og især stænger. Men der er en tendens til, at man gang på gang vælger den samme stang og det samme hjul når man drager på kysten. Mit favoritsæt er vist herunder, og det matcher det meste af mit fiskeri året rundt. Stangen er en 9 fods Daiwa Super Shinobi med kastevægten 10-40 gram, og det er den gamle model, der er ca. 10 år gammel. Jeg købte stangen brugt for 450 kr., og det er et af det bedste køb jeg nogensinde har gjort. Stangen håndterer alle kastevægte mellem 18 og 28 gram helt perfekt, og den kan virkelig sende agnen afsted uden brug af særlig mange kræfter.

Men denne gamle hæderkronede stang har i 2015 fået en konkurrent, idet jeg blev inspireret til at erhverve mig en håndbygget 8-fods 4-delt stang, bygget af Danmarks bedste stangbygger, Finn Sommer Jensen fra Randers. Klingen er som nævnt 4-delt, og er fra det amerikanske firma D-blue. Stangen er specialbygget til at håndtere min egen wobler, OLR Tobis, og den håndterer kastevægte fra 4-29 gram. Mange vil sikkert mene, at 8 fod er lige i underkanten, men det kan jeg forsikre for at det ikke er. Den stang er en decideret kastemaskine, og den vil fremover være min foretrukne stang på de fleste ture.

 

I dag bruger jeg stort set kun mine egne OLR woblere når jeg er på kysten, om det er Tobis, Tobis Slim eller Kutling afgøres af tiden på året.

 

Jeg har i 5 år fisket med et Shimano Stella 4000 FD, og jeg bruger det stadig, men med købet af den nye stang var det også tid til et nyt hjul, og valget faldt på Shimano Stella C3000 FI. Jeg har endnu ikke været på så mange ture med dette hjul, men det er Shimano kvalitet når det er bedst, og det er en fornøjelse at bruge dette hjul sammen med den nye stang.

 

 

Jeg har lavet lidt "statistik" på, hvilke stænger jeg egentlig foretrækker at gå med i løbet af et år, og resultatet er blevet, at jeg "kun" bruger 4 forskellige, nemlig min 9-fods Daiwa Super Shinobi, som er omtalt herover. Herefter er det min 8-fods Daiwa Super Shinobi 7-28 gram, min hjemmebyggede 9-fods Sage Graphite II 0-15 gram, samt min 8,5 fods Hardy Danish Seatrout, 5-15 gram. Disse stænger dækker fint mit fiskeri på de forskellige pladser på Stevns, og de er fremfor alt lette og behagelige at gå med i forhold til en 10-fods stang. En af mine kæpheste når talen falder på grejsammensætning er, at det er en stor misforståelse når nogen tror, at stængerne skal være lange, helst 10 fod eller mere, når de 25-30 gram tunge agn skal slynges ud i horisonten. Det troede jeg også selv for nogen tid siden, men efter at have eksperimenteret med 8 og 9 fods stænger har jeg ændret opfattelse. Jeg fanger lige så mange fisk som tidligere, og jeg kaster mindst lige så langt som mine medfiskere med 10-fods stænger. Det vigtigste er selve sammensætningen af grejet, at hjul og stang passer sammen, men så sandelig også at stang og hjul passer sammen med fiskeren. Vi har alle vores unikke kastestil, og der findes grej til enhver kastestil - det gælder bare om at finde det rigtige. Det handler om den specielle "feeling" af samhørighed med grejet, og det at man er ét med sit udstyr når man står på fiskepladsen kan ikke undervurderes.

 

 

Linen

 

Linen er i de senere år også noget der har optaget mange, og den er da også en særdeles vigtig del af udstyret. Der er i dag et stort udvalg af forskellige liner i alle tykkelser og fabrikater, og de liner jeg taler om er naturligvis de såkaldte fletliner, eller superliner, kært barn har mange navne. Fletliner er efterhånden et vidt begreb, for nogle liner er flettede og andre er spundne, men alle er til sidst i fremstillingsprocessen forsynet med en coating der gør linen mere slidstærk og smidig. Til fiskeriet her i lokalområdet bruger jeg udelukkende flet-/spunden line i 0,13-0,15 mm, og det er mere end tilstrækkeligt til det udstyr jeg bruger. Også med hensyn til valg af line gælder det nemlig, at jo bedre hver enkelt del af dit udstyr er afstemt med hinanden, jo mere effektivt og behageligt er det at bruge.

 

Jeg har ofte både læst og hørt "nørdede" teorier og betragtninger om valget af line, og jeg har lige så ofte bidt mærke i, hvad folk lægger vægt på når de skal vælge line til deres fiskeri. Nogen går sågar op i, hvorvidt linens brudstyrke er målt i knuden eller ej. Der er ingen som helst grund til at beskæftige sig med den slags teorier og hovedbrud, for vi skal jo kun bruge linens styrke til at holde fisken ude af balance under fighten, og der skal som regel kun et træk på ca. 500 gram til at holde selv en stor fisk så tilstrækkeligt meget ude af balance, at den udtrættes. Selvfølgelig skal linen kunne holde til at man kan redde sin agn ved et eventuelt bundhug, men hvis man har mange bundhug i sit fiskeri, så skal man måske starte med at kigge på andre elementer i sit fiskeri inden man kommer til linen.

 

Jeg har prøvet lidt forskellige liner, og jeg er nået til den konklusion, at der overordnet ikke er den store forskel. Som det ses på billedet, så er der en høj brudstyrke på en relativt tynd line, og der er ingen tvivl om, at lige netop brudstyrken er et vigtig element i producenternes markedsføring af produkterne. Som nævnt tidligere, så mener jeg personligt ikke det har den store betydning om linen har en brudstyrke på 8 eller 12 kilo, for jeg ved med sikkerhed, at jeg i forbindelse med fight af en havørred aldrig vil få brug for så høj en brudstyrke. Til gengæld er holdbarheden en væsentlig faktor, især hvis man fisker meget, og her mener jeg producenterne burde fokusere lidt mere, fremfor brudstyrken, for selvom linerne er blevet billigere i de senere år, så bliver de jo ikke ligefrem foræret væk.

 

Nogle liner får et mere slidt look hurtigere end andre liner, det skyldes at coatingen på linen gradvist forsvinder, hvorved linens ultratynde fibre blotlægges. Berkleys Fireline er et godt eksempel, MEN det er altså kun et kosmetisk problem, for linens styrke er fortsat intakt. Det er først når linens fibre begynder at flosse, at man kan overveje at klippe nogle meter af, for det er altid de yderste 3 meter på hjulet der slides mest.

 

Hvilken line skal jeg så vælge? Efter et årti med disse liner er jeg nået frem til den konklusion, at man som regel ikke går galt i byen, hvis man køber en line fra en af de toneangivende producenter på markedet, f.eks. Fireline, Power Pro, Spiderwire, Sufix m.fl. I stedet for at stirre sig blind på brudstyrken, så gør op med dig selv om du er til stive liner, eller en mere blød line. Fireline og Spiderwire hører til i den stive ende, som jeg selv foretrækker, mens f.eks. Sufix Matrix Pro er en meget blød line. Det er i sidste ende et spørgsmål om smag og behag. Jeg har efter flere år endelig fundet den line der passer mig bedst, nemlig den viste, Spiderwire Ultracast Invisibraid 0,12 mm.

 

Lad mig afslutningsvis aflive en myte om diverse liner én gang for alle! En line - uanset mærke - laver ikke fuglereder, linekludder eller lignende af sig selv - det er fakta! Derimod gør mange den fejl, at de overfylder deres hjul, og det vil utvivlsomt medføre en række fuglereder i forbindelse med kast, hvor den overskydende line flås ud over spolekanten i bundter. Fyld derfor kun line op til ca. 1 mm fra spolekanten, så undgår du disse problemer.

 

Fisker du meget, og på steder med chance for stor fisk, så sørg for at der er tilstrækkeligt med line på hjulet. Jeg ved godt at fletline er dyr, men hvor ville det dog være ærgerligt at miste sit livs fisk fordi man kun har 110 m fletline på hjulet. Fyld gerne hjulet op med fletline, et str. 4000 hjul rummer nemt 3-400 m, men så er man også sikker på at det ikke manglen på line der gør udslaget. Husk at de inderste 2-3 meter på spolen skal være nylonline, ellers kan hele linen skride på den glatte spole.

 

 

 

Krogene

 

En ting jeg ofte har undret mig over er det misforhold, der hersker blandt nogle kystfiskere, nemlig misforholdet mellem de forholdsvis store summer de bruger på det nyeste og bedste grej, mens de sparer på noget så vigtigt som krogene. Meget afhænger jo lige netop af de kroge vi bruger, og forskellen mellem spids eller ikke spids udgør forskellen mellem succes eller fiasko når storfisken hugger. En god kemisk skærpet krog koster typisk 8-10 kr i dag, og det kan forekomme dyrt, men lad nu være med at spare på lige netop krogene.

 

Jeg bruger næsten udelukkende enkeltkroge i mit fiskeri, og her skifter jeg mellem 3 forskellige med hver deres gode egenskaber. Den første, en Owner AKI Saltwater Special model 5170 med Cutting Point, har jeg brugt i flere år, og det er begrænset hvad jeg har mistet af fisk på denne krog. Krogen er især effektiv på de tidspunkter, hvor fisken ikke tager agnen hårdt og kontant.

 

Den næste krog jeg bruger er Mustads Siwash Open Eye, en kraftig enkeltkrog beregnet for brug i de amerikanske floder, hvor brug af trekrog mange steder er forbudt. Derfor udskiftes de originale kroge på f.eks. woblere med disse kroge. Denne krog har en meget stor og kraftig modhage, som kan være vanskelig at drive ind i fiskens kæft såfremt fisken ikke hugger hårdt og kontant. Af den grund benytter jeg kun denne krog i foråret, hvor fisken som regel hugger uden de store betænkeligheder.

 

Den sidste krog jeg bruger er den seneste nyhed fra Owner, S-61, som ikke ligner nogen anden enkeltkrog, som vi normalt ser til vores form for fiskeri. S-61 er tynd i godset, har en forholdsvis lille modhage, som iøvrigt er forsynet med Cutting Point, og det er lige de egenskaber en krog skal have, efter min mening.

 

Jeg har nu fisket med S-61 i nogle år, og jeg har kun positivt at sige om denne krog. Jeg bruger krogen som supplement til AKI 5170 i de kolde måneder, hvor fiskene ofte kan være vanskelige at få til at hænge fast. Det problem har jeg for en stor dels vedkommende elimineret med brugen af denne krog. Jeg oplever som oftest, at fisken er kroget i mundvigen, og der skal som regel en krogløsertang til at løsne krogen igen.

 

 

Fangstnet

 

Fangstnet, kejs eller hvad folk nu vælger at kalde denne sneskoformede anordning, som de bærer på ryggen under deres fiskeri er også en vigtig del af udstyret, især på Stevns, Møn og Falster, hvor bunden ofte er af en sådan beskaffenhed, at det vil være forbundet med stor fare for at snuble på glatte sten i forsøget på at kane en fisk i land.

 

Jeg ser ikke mange fiskere uden fangstnet på Stevns, men til gengæld har jeg jævnligt mødt fiskere, der var udstyret med et lille bitte fangstnet, som muligt ville være mere end tilstrækkeligt til tørfluefiskeri efter Stalling i en jysk å, men så sandelig ikke til fiskeriet på Stevns, hvor chancen for en virklig grov sildeæder på + 5 kilo så absolut er tilstede. Jeg har sågar også mødt fiskere med de såkaldte foldenet, en irriterende og ganske uanvendelig anordning når man vadefisker på Stevns, og måske skal lande en tung blankfisk, som ikke bare ruller om på siden efter 5 minutters fight.

 

Det gælder om at købe et ordentligt kystnet fra starten, og de koster ikke alverden. Jeg går selv med et af de gængse net, som i de fleste grejbutikker koster ca. 200 kr. Det er lavet af træ, det er flydende og det er ganske udmærket til formålet. Dog er jeg ikke imponeret af netposen på disse net, og har man først oplevet hvor meget en 7-kilos blank havørred fylder i sådan et net, så kunne man egentlig godt tænke sig en dybere netpose. Jeg har derfor afmonteret den originale netpose, og eftermonteret en 1 meter dyb knudeløs en af slagsen. Jeg vil i den forbindelse gerne slå et slag for det knudeløse net, egentlig lidt mærkeligt, for de fisk jeg har til hensigt at genudsætte kommer som regel aldrig i nettet, men det er sommetider nødvendigt at nette en fisk for bedre at kunne afkroge den, hvis krogen f.eks. sidder ekstra godt fast. Her kommer det knudeløse net til sin ret, da det er mere skånsomt mod fiskens slimlag. Mit hovedargument for at bruge den knudeløse netpose er dog rummeligheden, for vi drømmer vel alle om at kunne nette en ordentlig "pattegris" på den rigtige side af 10 kilo en skønne dag.

 

 

 

Vadestøvler

 

Mange spørger til vadestøvler på de forskellige fora, og det er da også en vigtig del af udrustningen. Kravene til kvalitet og holdbarhed af ens vadestøvler afhænger naturligvis af det underlag man normalt færdes på under sine fisketure, men til fiskeri på Stevns, Møn og Falster kan man roligt se sig om efter nogle støvler af en god kvalitet, og de skal selvfølgelig være forsynet med filtsåler og gerne også spikes. Er man meget bevægelig under sit fiskeri, så er en kvalitetsvadestøvle et must, og for mit vedkommende er valget faldet på amerikanske Chota STL+ med filtsåler og udskiftelige spikes. Det er en støvle til 1300 kr., og det er faktisk billigt i forhold til holdbarhed og komfort. Støvlen er udført i ægte specialbehandlet læder, og snørebåndene er det patenterede Quick Lace system, man strammer op og så er støvlen snøret. Det kan efter min bedste overbevisning ikke betale sig at gå på kompromis med kvaliteten af sine støvler, og disse er second-to-none når det gælder det vanskelige terræn på mine hjemlige fiskepladser.

 

Jeg har i løbet af vinteren/foråret 2014 taget en ny model vadestøvler i brug, idet jeg ikke var helt tilfreds med holdbarheden af det sidste par Chota STL+. Det nye par er også fra Chota, men en model med profilsål i gummi, i stedet for filt. Der er stadig mulighed for montering af spikes i gummisålen. Jeg var inden købet lidt bekymret i forhold til gummisålen, for jeg har altid brugt filt, og har egentlig været tilfreds med det, bortset fra det faktum, at filtsålen slides hurtigt op.

 

Min største bekymring med hensyn til profilsålerne var, at de måske var for glatte, men ved nærmere eftertanke, så er filtsålen mindst ligeså glat når den bliver mættet med det grønne snask fra stenene på kysten. Chota laver adskillige modeller, og mit valg faldt på modellen Caney Fork, som ved første øjekast ser ganske solid ud, mest fordi sålen og hælkappen er væsentligt forstærket i sammenligning med STL+. Snøresystemet er stadig det patenterede Quick Lace System, men nu yderligere forbedret, idet snørerne løber i plasticringe.

 

Jeg går meget på mine fisketure, og denne støvle er virkelig behagelig at have på en hel dag på kysten, og min bekymring i forhold til sålerne var helt ubegrundet, idet jeg ikke mærker nogen forskel i forhold til mine gamle Chota STL+. Jeg har monteret støvlerne med spikes, og disse skiftes for ca. hver 8 tur.

 

Det er en meget rummelig støvle, med god støtte for vristen. Jeg bruger til daglig størrelse 43 i sko, og jeg købte disse støvler i str. 11, svarende til str. 42-43. Med disse støvler er det helt unødvendigt at købe dem et nummer større, blot fordi man skal have plads til ekstra sokker, samt evt. et par neoprensokker. Jeg kan uden problemer have både et par tykke sokker, samt et par neoprensokker ud over mine vadersokker, og foden glider stadig let ned i støvlen.

 

Støvlerne kan købes hos bl.a. Salmon Fly

 

 

 

Gennemløbsrig

 

Når det handler om kystfiskere, der udelukkende fisker med gennemløbere, så kan man være sikker på, at der findes 2 lejre, nemlig de der bruger "slagline" og de der ikke gør. Nu er ordet slagline sat i anførselstegn, for det er en højst misvisende betegnelse, da det stykke forfangsline af nylon, som nogle - mig selv inklusive - bruger til fiskeri med gennemløbere, intet har med en slagline at gøre. Det er som sagt et stykke på ca. 75 cm nylonline i 0,30 - 0,45, som ved hjælp en dobbelt uniknude bindes i enden af fletlinen. Hvorfor nu det? Jo, for mit eget vedkommende er den en form for dovenskab, eller nok mere en praktisk foranstaltning med det formål at lette mit fiskeri.

 

De fleste vil nok give mig ret i, at det til tider er yderst besværligt at "tråde" en gennemløber med en blød fletline, og det bliver ikke meget nemmere når fletlinen først er våd. Det betyder, at hvis man af den ene eller den anden årsag ønsker at skifte agn, så må man som regel vade den tunge vej fra 1. revle gennem det dybe badekar, og op på land, hvor operationen så kan udføres i ro og mag. Det synes jeg er for besværligt, og her letter brugen af nylonlinen ekspeditionen, da det er meget nemt at tråde gennemløberen med den væsentligt stivere nylonline.

 

Når og hvis man vælger at bruge nylonline som forfang til sine gennemløbere, så er man også dejligt fri for at tjekke sin line i tide og utide, for eventuelle grater i gennemløbskanalen slider ikke så hårdt på nylonlinen som på fletlinen. Jeg skylder i den forbindelse at nævne, at jeg efter mange års fiskeri med den nævnte opsætning ikke har mistet fisk på den konto.

 

Som det ses på billederne, så bruger jeg 2 svejsede ringe foran krogen, hvilket dels giver agnen en mere livlig gang i vandet, og dels sikrer en bedre krogning. Jeg bruger altid rustfrie ringe, og helst så små som muligt, som regel 4,5 mm. Ringene er således helt lukkede, og kan med fordel bruges, såfremt man vælger at montere gennemløberen direkte på fletlinen, da der ellers vil være en risiko for, at fletlinen kan arbejde sig ud af en almindelig springring - især under fight. Den viste montering kan kun bruges, såfremt man bruger kroge af open-eye typen, så man kan montere de svejsede ringe og klemme krogøjet sammen.

 

Hvad man i sidste ende vælger er som med så meget andet et spørgsmål om smag og behag.

 

 

Releasetackler

De fleste kystfiskere, og lystfiskere iøvrigt, har enten hørt om, eller kender Jens Bursell som redaktøren af bladet Fisk & Fri, og senest som medforfatter til den mest omfattende bog om kystfiskeri efter havørred, "Havørred Refleksioner på kysten".

Jens er i ordets mest positive forstand en Nørd med stort N, og han har gennem en længere periode udviklet en række forskellige tackler, der ved første øjekast kan virke utroligt indviklede, men som i virkeligheden slet ikke er det.

Udviklingen af disse tackler, hvoraf releasetacklet nok er det mest omtalte, har til formål at forbedre krogningsevnen, og dermed mindske antallet af mistede fisk, og ligesom så mange andre, så var jeg også meget skeptisk overfor denne nye opfindelse.

 

Men jeg har måttet revidere min opfattelse, og jeg har nu gennem et stykke tid fisket med releasetacklet, dog primært i en modificeret udgave, hvor den øverste trekrog er "sparet" væk, således, at jeg kun fisker med den bageste trekrog. Dette virker perfekt på mindre gennemløbere og woblere, op til ca. 10 cm i længden.

Der er for mig slet ingen tvivl om, at Jens Bursell har ramt hovedet på sømmet med disse tackler, og især når det gælder de helt store fisk, som jo ofte mistes, der vil disse tackler med sikkerhed gøre en forskel - altså forudsat at man lærer at binde dem og at man fisker med dem!

 

Man skal ikke være i tvivl om, at der ligger et langvarigt og meget omfattende udviklingsarbejde bag disse tackler, og det involverer adskillige testfiskere, som har bidraget til indsamling af erfaringer, og i skrivende stund (februar 2015) har testfiskerne haft 1187 kontakter, hvoraf 1026 fisk er landet, hvilket giver en landingsrate på 86 % på to-krogstackler!

 

Jeg vil her ikke komme nærmere ind på teknikken bag disse tackler, men blot anbefale, at man investerer i bogen "Havørred refleksioner på kysten", hvor de forskellige variationer af tacklerne er indgående beskrevet, og hvor baggrunden for udviklingen af dem gennemgåes i detaljer. Uanset om man er interesseret i releastackler eller ej, så er bogen en god og billig investering. Du finder bogen HER.

 

Har man interesse i at læse artikler om de forskellige releasetackler og L-rigs kan du finde dem HER.

 

 

 

 

 

Opbevaring af endegrej

 

Der er blandt lystfiskere en markant tendens til at slæbe alt for meget endegrej med på turen, for tænk nu hvis.... Det gælder jo om at have noget med til enhver tænkelig situation. Sådan er det for mange, især nybegyndere, og sådan har jeg også haft det engang, men ikke mere! Nu kender jeg efterhånden mine pladser så godt, at jeg pr. automatik ved, hvad der virker under de forskellige forhold, og derfor medbringer jeg kun et mindre sortiment af mine egne woblere.

 

Det gælder om at være mobil på kysten, især når man som jeg plejer at gå flere kilometer på en fiskedag, og intet er mere irriterende end en grejæske i lommen, hvor indholdet bimler og bamler mens det rasler rundt hver gang man tager et skridt. Jeg har i årevis bare brugt en de velkendte lynlåsposer til mine woblere, men nu har jeg erhvervet mig et skindetui, syet af en medfisker. Et sådant er nemt at lave, især hvis man er lidt fiks på fingrene, eller hvis man har en hustru, som er det. Her er der ikke noget der rasler når man går, og woblerne er samtidig nemme at overskue og få fat i.

 

Copyright © Stevnsfisker.dk 2008 -2016